flere produkter fra Excellent

fremstilles af ugiftigt og lugtfrigt materiale

Miljø

Produkter fremstillet giftfrit og med miljøansvar
Excellent Systems har længe været frontløber i kampen for et bedre miljø. Allerede for mange år siden, lagde vi produktionen om, så kølevand blev renset, recirkuleret og anvendt til lokal opvarming, og vi har gennem en lang process været i stand til, at genbruge stort set alt fra vores daglige produktion.

Når vi sender produkter ud af huset har vi, gennem produktionsændringer, været i stand til at spare store mængder emballage væk, hviket også giver plads til 25% mere på pallen - og når produkterne ikke længere har anvendelse, eller er nedslidte, tilbyder vi at samle dem ind igen, og regenere dem til nyt støbegranulat. Dette gælder naturligvis også rester fra vores egen produktion.
Alle produker fremstilles af miljøvenlig PE
Alle vores produkter fremstilles af helt ugiftigt PE, det samme materiale som findes, på for eksempel indersiden af mælkekartoner.

Vi fremstiller selv alle PE-produkter på vores fabrik i DK-8544 Mørke, og vi har således fuld kontrol over kvaliteten i produktionen, de forhold vores ansatte arbejder under, og at de råvarer og farvestoffer, vi bruger i vores ramper, er fødevaregodkendte og totalt giftfrie.

PE-produkter er syrebestandige og korrosionsfri, og tåler alle former for almindelige rengøringsmidler.

Genbrug og bortskaffelse
Udover at være giftfri, kan PE også regenereres 100% og derefter genbruges til andre emner.

Der fremkommer således ikke spild fra vores produktion, da fejlproduktioner og afkortede emner, som montørerne har med hjem efter montage, alt sammen sendes til regenerering for genbrug.

For at bevare et grønt miljø tilbyder Excellent Systems, at alle kunder kan fremsende nedslidte, ødelagte rester af ramper eller fliser til os. Vi påtager os at fremsende disse til regenerering. Denne service er uden beregning for kunden. Dog skal den enkelte afsender betale fragten frem til os. Kunden kan også vælge at sende disse dele gratis med vore egne montørbiler, når de er i nærheden. Dette kan aftales med montageafdelingen på tlf.: 8637 7133.

Cradle to cradle